Jeg ved ikke om du nogensinde kommer til at læse det her. Men jeg ville skrive at jeg faktisk har gjort noget nu. Jeg ville også skrive at jeg ikke længere er bange for hvad mine handlinger siger om mig. Men det ville være løgn.
Jeg er stadig I en stilstand, i frygt for at gøre noget forkert, men samtidigt har jeg også gjort noget. Det er det jeg ville at du skulle vide.
Jeg er ikke blevet beslutsom. Det er ikke det jeg skriver for at sige. Men jeg har brugt nogle år på at gøre noget småt, derhjemme, for mig selv, og nu har jeg valgt at tro på det.
Og det er det jeg gerne vil vise dig. Jeg har valgt at tro på mit system. Du husker måske at jeg har vist dig mit system. Jeg har valgt at tro på at ord er betydningsfulde, udenfor kontekst, og i lister og statistikker. Og jeg har forsøgt at lade systemet bestemme hvad der er rigtigt og forkert. Så slipper jeg for at stå med det ansvar selv.
Så det blev mest bare til tro, men tro er jo også noget man gør